
Næste ture med Vandreklubben
_______________________________________________________________
Disse ture er kun for medlemmer. Du kan få en prøvetur og se om Vandreklubben er noget for dig. Det koster 150 kr. Herefter skal du melde dig ind, hvis du vil med på flere ture.
Turene er typisk på 15 – 20 km, madpakken er smurt for dig, ruten er planlagt og det gode selskab inviteret. Du skal bare møde op, vandre og hygge dig. Undervejs fortæller jeg om de ting, som vi kommer forbi. Hvis der fx. er en mindesten, en speciel geologisk formation, en særlig plante eller andet. Men vandringen er det bærende.
_______________________________________________________________
10. september – Bisserup
_______________________________________________________________
29. oktober – Skovene ved Gisselfeldt
_______________________________________________________________
Se de trackede ture under billedet

Trackede ture
_______________________________________________________________
27. august – Møns Klint – Klintekongens rige.
Ruten ligger HER
Der er altid smukt på Møns Klint, og idag var ingen undtagelse.
_______________________________________________________________
23. april – Jyderup, Skarridsø
Ruten ligger HER
En skov klædt i forårets farver. Vi kiggede på spiselige planter. Løgkarse, skvalderkål, brændenælder og rød tvetand. Havørnene, som har rede på en ø i søen fik også lidt opmærksomhed.
________________________________________________________________
26. marts – Skjoldungestien
Ruten ligger HER
En lidt kølig tur, men dejlig lys skov. Lidt bakket terræn og gode historie i Bistrupskovene.
________________________________________________________________
26. februar 2023
Rundt om Gyrstinge Sø
Ruten ligger HER
Ca. 11 km. Det flotteste solskin over søen og skønt at gå så tæt på søen hele vejen rundt og mærke luften og vinden, men også læ i de to skove.
________________________________________________________________
4. december – Køge Ås.
Ruten fra Køge mod Dyndet.
Ruten ligger HER
Start i Køge og derfra fulgte vi Køge Å hele vejen til Dyndet. Et sted du måske ikke kommer så tit, men her er ret spektakulært med åsen ind gennem skoven. Det giver nogle meget fine udsigter.
Den hyggeligste afslutning med æbleskiver på Malerklemmen.
_______________________________________________________________
16. oktober – Søerne i Sorø
Ruten kan du finde HER
Rundt om Sorø Sø, Pedersborg Sø og Tuelsø. En helt flad rute med en del natur i skov og lige et smut til den smukke del af Sorø.
_______________________________________________________________
4. september, Røsnæs
Her trackede jeg turen til 15,4 km. Du kan se ruten HER
Røsnæs er altid godt. Start ved Ulstrup. Til spidsen via sydsiden af Røsnæs med kig til de Asnæs, Romsø og Fyn. “Kig-ud” er et must, når du er på Røsnæs. Herfra videre til spidsen, hvor Fyrtårnet er, og hvor der er kig til Samsø. Tilbage langs nordsiden, hvor vi gik helt nede på stranden. Først et stykke med rullesten, men der kommer en sti, som er god at vandre på. Der er mulighed for at bade ved Nyby Havn.
________________________________________________________________
Søndag den 12. juni, Allindelille Fredskov.
Jeg trackede turen til 15,1 km. Du kan se ruten HER
En tur med start og slut i Haraldsted. Først gik vi på oplevelsesstien langs Haraldsted Sø. I Vrangeskov drejede vi ind i skoven og gik mod Fredskoven. Vi fik set den sjældne orkidé “Flueblomsten”, som blomstrer i starten af juni – og vi mødte et svanepar med små unger.
________________________________________________________________
Ruten Skælskør Nor og Fjord fik jeg tracket. Du kan se ruten HER
Lørdag den 9. april, Skælskør Nor og Fjord
Start hvor noret løber ud i fjorden. Først rundt om noret, så gennem et sommerhusområde og et stykke med skov ud til kysten. Det blæste en del, men lækkert naturområde med masser af dyr i skoven. Langs fjorden tilbage til bilen.
_______________________________________________________________
Søndag den 20. marts, Stevns Klint
Ruten fra Rødvig til Fyrtårnet ligger HER. Vi gik samme vej ud og hjem.
Start ved Rødvig og forbi Stevns-fortet og kalkbruddet, herfra videre op til Højerup Kirke, som delvis er styrtet i havet. Et lille stykke videre, så kom vi til Fyrtårnet, hvor klinten er højest. Her fik vi frokost, inden det var samme vej tilbage.
